08 nov
Prøv at fare vild på ferien

Tip: Prøv at fare vild på ferien

Vi har i samfundet et stigende behov for kontrol. Hverdagen fyldes af behov for at være via telefon, mail og sociale medier. Med udbredelsen af mobildata som kan tages med på ferie rykker behovet for at være desværre også med. Muligheden for at slæbe mobil, tablet og lignende med gør også at ferien i højere grad detail planlægges. Dagene fyldes ud med planer om hvad der skal ses hvornår, hvilken restaurant der skal spises på og hvor den bedste aftendrink indtages. Jeg kan sige det her fordi jeg også har været med på den bølge. Men vi har også ofte oplevet noget så frustrerende og samtidigt befriende – at fare vild.

Vi kan i høj grad anbefale at slukke for det mobile kort, faktisk alle kort, lukke øjnene og dreje et par gange rundt og så gå i den retning næsen nu engang peger. Måske ender man i en blindgyde, måske i et industrikvarter, men muligheden for at opleve noget usædvanligt, som “Turen Går Til-turisten” ikke ser er i høj grad til stede. Prøv engang at slippe tøjlerne og lad oplevelserne komme, det giver meget bedre plads til at se omgivelserne klart.

Start en samtale